Hej Jesper Dec. 2016.
Det er nu 4. år i træk, at vi har nydt godt af din underholdning til vores årlige julefrokost for vores brugere/medarbejdere. Vi er et værksted for mennesker med specielle behov, der for dig har krævet, at du skulle omstille dig og have en særlig menneskelig indsigt. Vi synes, at du har formået, at møde alle vores brugere/medarbejdere lige netop der, hvor de hver især er. F.eks. kan vi nævne, at vores brugere/medarbejdere nyder, at du er så åben og ligetil og at de alle føler sig trygge i dit selskab.
De har i alle årene nydt hvert et minut ved siden af dig og det, at de kunne få lov til at synge i mikrofon og holde diverse taler. Det giver os alle en særlig oplevelse sådan en dag, og det er det hele værd, når vi ser vores brugere/medarbejdere lyse op på en helt anden måde. Vi vil sige dig et stort tak for, at du stiller op, og er med til at give os alle en dejlig dag. Vi ser frem til endnu engang at booke en tid i din kalender her i 2017.
Mange hilsner
Personalet og brugere/medarbejdere på JAC
Sandtoften – Gentofte